Velkommen til
Hole-in-one klubben
Har du nogensinde overvejet, hvordan det vil være at få hole in one?
Øland Golfklub har et godt tilbud til medlemmer, der drømmer om det perfekte slag.
For kun kr. 100,00 om året (klubåret løber fra 01.10 – 30.09) kan du opnå en ekstra præmie, hvis du skulle være så heldig/dygtig at komme med i gruppen af spillere, der får hole-in-one.
Hole-in-one klubben tjener flere formål:
- Halvdelen af det indbetalte kontingent deles mellem de medlemmer, som har opnået hole-in-one i det forløbne år. (dog max kr. 2000,00 pr. hole-in-one.)
- Der afholdes en hole-in-one match for medlemmer af klubben en lørdag i efteråret (dvs. ved sæsonstart) med fine præmier til vinderne.
- Resten af medlemskontingentet benyttes til juniorerne i Øland Golfklub.
Definatiion på hole-in-one
Hvad er hole-in-one?
- Hole-in-one defineres som det første golfslag, der bringer golfbolden i hul på ordinær green, slået fra ordinært teested.
- Hole-in-one kan opnås på alle golfbaner med standard scratch score på 68 eller højere.
- Hole-in-one kan alene opnås på en runde, der starter på hul 1 eller 10 eller i arrangerede gunstarter.
Det er en betingelse, at hole-in-one er konstateret af en markør, og at korrekt scorekort er afleveret til golfklubben.
Der er ingen grund til at holde dig tilbage. Drømmeslaget kan lige så godt komme i dag som i morgen, og du er kun med i præmieudlodningen, hvis du har betalt kontingent, inden du påbegynder den runde, hvor du opnårhole-in-one.
Kontingent kan indbetales på reg. nr. 9070 konto 2070111066 med angivelse af klubnr.
Hole-in-one-klubben
Per Høholt Jensen
Tlf. 2134 5405
perhjensen@privat.dk
Er du interesseret?